Hvem er Cybele Onana Bonakouvi – og hvordan kan hun bidrage til dit liv?

 Cybeles hovedfokus er den åndskamp, vi alle er en del af: Kampen mellem lys og mørke, som er tiltagende i verden i dag. Vores opgave er at invitere Ånd ind på alle områder i livet og hæve vore vibrationer, så vi kan se på vores liv – og verden – i et nyt perspektiv. 

Selv vil hun betegne sig som mystiker og energiarbejder, hvilket også genspejles i hendes workshops og ikke mindst i det brand af healende olier, hun har skabt under navnet En duft af eventyr (www.cybele-onana.com).

Cybele er en af Kristi følgere og har sine rødder i den judæisk-kristne tradition. Hun har en dyb kærlighed til Israel og en del af hendes livsmission er at give sandfærdig information om Det hellige Land.

Med sin holistisk, intuitive tilnærmelse til livet har hun også en stor interesse for andre kulturer, ikke mindst for deres visdomsord angående samspillet mellem krop og ånd. Som hun siger: Tro udspringer ikke af dogmer, men må erfares dybt inde i sjælen. 

Fortsættes

Cybele er uddannet kunsthistoriker med en ph.d. fra Københavns Universitet indenfor jødisk, kristen og islamisk kunst og har mange års erfaring som underviser, kursusleder og -arrangør fra såvel private som offentlige arbejdspladser, heriblandt en række af landets kendte museer.

I kølvandet på en periode med udbrændthed omlagde hun sit liv og gav plads til et nyt ikke-verbalt sprog, nemlig de æteriske oliers fantastiske duftorgel, hvilket resulterede i Cybele Onanas ansigts-og kropsolier. I dag udvikler hun fortsat nye olier, laver film samt arbejder som foredragsholder og workshop-leder.

Hendes entusiastiske og opløftende foredrag og kurser, hvor fortællinger fra Bibelen, kunstens verden, eventyr, myter og symboler er vævet sammen, har inspireret utallige mennesker på deres egen rejse gennem ørkenen mod deres forjættede land – en rejse, vi alle har til fælles her på kloden. Cybele inspirerer mennesker til at finde passionen frem igen og styrke den indre essens.

Få klarhed over din sande vision, dit forjættede land, – og få ideer til, hvordan du kan komme i mål! Også du har muligheden for at omdanne din jordiske trædemølle til et himmelsk lykkehjul!

Cybele er uddannet i København, men har læst i både Frankrig og Israel. Hun har rejst Mellemøsten tynd og er en stor “ørken-freak”. Desuden har hun taget kurser indenfor dans, litho-terapi, tantra, aura soma farvelære, hjertehealing og anatomi.

Først og fremmest er du utrolig nærværende. Du deler ud af din viden på en måde så man tryllebindes og vil vide mere. Man mærker, at du brænder for det; at det er relevant for mig eller en anden deltager at vide noget om dette – at det på en måde kan udvide min verden – at viden skaber sammenhæng her i verden – at nysgerrighed giver livsglæde! at livsglæden er tilstede her og nu og i alt hvad du foretager dig!

Karina Bartholdy Haslund

Jeg vil gerne skrive til dig, at det har været min nysgerrighed, der har vist mig vej til dig. Jeg er fascineret over din fortællerglæde, din store viden, din humor og begejstring overfor alt dit stof – jeg har nydt at blive beriget omkring religioner, skrifter, kunst og din fabelagtige måde at skabe sammenhæng i historien, mellem kulturerne og mellem det ydre og indre i mennesket. Jeg søger altid inspiration til mit virke og min kunst – og særligt når mit sind og mine følelser er med i spil – så samler jeg allermest til mit liv. Her synes jeg, at du fanger og fænger mig ind i din fortællerverden på fineste vis. Du er en helt særlig kvinde, synes jeg. 

Catharina Nordlindh

Tusind tak for den skønneste julehygge, den varmeste energi og præsentationen af dine olier. Det var meget inspirerende, og du er så levende en fortæller. Så skønt! Jeg gik hele vejen hjem med et kæmpe smil.

Louisa Junge-Andersen